Ja undskyld, at jeg er her, men det er jeg altså nu!

Ja undskyld, at jeg er her, men det er jeg altså nu!

Det her er tusind gange sværere end jeg lige umiddelbart havde regnet med. Min første skriveblokade ramte da jeg skulle vælge om jeg ville lægge ud med at skrive Hej, velkommen eller godaften, men nu springer jeg bare ud i det og skriver: Velkommen til min blog og det, der forhåbentligt bliver mit frirum fremadrettet.

Det er sjovt, at man kan reflektere så meget over hvordan noget vil blive taget imod af andre, når man endnu ikke har én eneste fast læser at skuffe, udover sig selv. Når det så er sagt, så skal vi jo allesammen starte et sted. Jeg vil bruge mit første indlæg på at prøve at forklare hvem jeg selv er og hvad jeg ønsker at skrive om herinde. Eftersom, at hensigten med min blog er, at den skal sammenspille og samarbejde med min veninde Melinas blog, der pt. stadig er under opsejling, men vil være oppe at køre i løbet af oktober, har jeg lokket hende til at sidde med og skrive det her indlæg sammen med mig.

Idéen kort fortalt er, at vi er to unge piger, der er meget ens. Vi bor i den samme by, vi har samme baggrund/nationalitet, vi har gået på det samme gymnasie og har hængt sammen fra barns ben og dermed kender hinanden ud og ind. Vi har haft de helt samme forudsætninger og samme udgangspunkt, men derimod ikke altid den samme tilgang til alt. Ser man derfor på hvor vi hver især er i dag, er det tydeligt, at vi har bygget og brændt helt forskellige broer. Det her kan måske være lidt svært at forstå, vi synes nemlig også selv, at det er lidt svært at forklare! Hvis i er interesserede i at høre mere, så må i jo holde jer til;-)

Helt klassisk og traditionen tro får i de 5 hurtige om mig. Tag godt imod mig!

Jeg hedder Aleksandra Michalakis Albér og mit navn løfter i sig selv sløret for, at jeg ikke er helt 100% dansk.

Jeg er 21 år gammel, men føler mig desværre ikke altid sådan.

Jeg bor i København sammen med min kæreste, hvor i København helt præcist kommer sikkert til at svinge fra indlæg til indlæg, da jeg ligesom mange andre unge i byen er på konstant lejeboligjagt haha.

Jeg studerer lige for tiden ikke, da jeg lige inden sommerferien besluttede mig for at droppe ud og gå efter en bedre fornemmelse. Derimod har jeg studeret jura på Københavns Universitet, men valgte at stoppe efter 2. semester, da jeg fandt ud af, at dette ikke var noget for mig!

Jeg har den mest nuttede lille hvalp(hvis jeg selv skal sige det), der hedder Diego. Ham slipper i bestemt ikke for at høre meget
mere om!

img_0407 img_0408

 

 

 

   

16 kommentarer

  • Sofia

    Du virker som en rigtig sød person! Er glad for at du har startet en blog, og glæder mig ti at følge med<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fillipa

    Er du sikker på, at det er den ternede der er fra zara? Den er så fin, jeg kan bare ikke finde den på hjemmesiden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Aleksandra

      Jeg er helt sikker. Den er købt i Zara inde på strøget for under en uge siden:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Filippa

    Er det den ternede jakke der er fra zara? Den er så fin men kan ikke finde den på hjemmesiden

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Hvor er din lækre jakke fra? Med de pelsede ærmer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Hvor er din lækre jakke fra med de pelsede ærmer?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sol mongol

    Jeg elsker det allerede 😍 Glæder mig til at læse med på bloggen, vlogger i også?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura Vistisen

    Det bliver spændende at læse og følge lidt med i dit liv, da vi desværre ikke snakker så meget sammen længere. ❤️ Super godt indlæg btw ☝🏼️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Aleksandra

      Jeg vil også kunne følge med i dit Lausen, så det må vi næsten kunne gøre på en anden måde! Håber at du har det rigtig godt<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Laura Vistisen

      Vi kunne også mødes til en kop kaffe på et tidspunkt, hvis det er muligt? 🙈

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Ej, hvor jeg bare glæder mig til at følge med herinde! Super stærkt initiativ, er sikker på at det her bliver rigtig godt! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Jeg vil gerne være din første læser min skat ❤️ Du er dygtig.
    Kys frede

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ja undskyld, at jeg er her, men det er jeg altså nu!