MIG, MIG, MIG!

FAR’s DRENG(og pige)

I dag får i et indlæg, der måske godt kunne virke til at være sponsoreret, men det er det faktisk slet ikke! Det er blot fordi, at jeg ønsker at dele mit absolut yndlingssted- og café med jer i et forsøg på at spice mandagen lidt op: FAR’s DRENG.

FARS’s DRENG åbnede i 2015 på Ny Adelgade 7 i indre by. Personligt har jeg været der utallige gange, det er næsten på grænsen til at være det, man vil kalde for for meget, men jeg har bare været solgt fra første besøg. I har sikkert allerede været der, eller i hvert fald hørt om den, men her kommer den altså alligevel.

Cafeen er i to plan, lille og hyggelig. Maden, stedet og interiøret spiller perfekt sammen og udgør et sammenhæng, der skaber en fantastisk atmosfære til en hvilken som helst anledning: brunch med familien, en frokost med en god veninde eller en date med en sød fyr. Personligt kan jeg krydse alle 3 af;-)
Ydermere er det et oplagt sted til at hive computeren frem og få lavet noget hurtigt arbejde eller andet praktisk- jeg prøver i hvert fald at retfærdiggøre en del af mine mange besøg igennem dette. 

Udover at stedet er utrolig hyggeligt, så er deres mad klart nøglen til, at FAR’s DRENG også vandt AOK’s “byens bedste brunch/morgenmad 2017”-pris. Menukonceptet er enkelt og delikat og kommer godt rundt om både morgenmad og frokost. Priserne er overkommelige sammenlignet med den høje kvaliteten og ventetiden er minimal sat op imod, hvor populære de er og hvor stort et pres, der bliver lagt på den lille café af de mange besøgende.

Menukortet kan i se på deres hjemmeside herMine 3 favoritter er Sønnikes signatur, Frokosttallerken og deres Acai bowle til morgenmad, måske efterfugt af en af deres vildt gode vafler. Det var 4, jeg ved det godt, men jeg kan bare aldrig begrænse mig! Det skal selvfølgelig heller ikke være en hemmelighed, at vi spiser mere med øjnene, end vi nogensinde har gjort før, og de har formået at lave det, jeg vil kalde for københavns mest instavenlige mad og sted. I kan selv se her!

20067078_215904555603453_2254613597084712960_n20065896_245148132657821_4797021145809289216_n
For at sætte prikken over i’et vil jeg runde af med at gøre dem, der endnu ikke ved det, opmærksomme på, at der er endnu en FAR’s DRENG på vej. Lokalerne ligger i Rosengården tæt på Nørreport, og den ser simpelthen så flot ud! Menukortet bliver opdateret og kommer til at være gældende på begge cafeer. Herudover vil der blive tilføjet et aftenkort med ny lækker mad, vin og cocktails på den nye café.
Jeg vil ikke sige så meget mere, men klart opfordre alle til at komme ind og give det et kig. Jeg er helt sikker på, at alle vil gå derfra med en god oplevelse, et godt billede og måske en kæreste(ligesom jeg selv gjorde)! Det sidste kan jeg dog ikke garantere for, men hvis jeg må give endnu en hjælpende hånd, så vil jeg pege på ejeren, Dennis Holmberg, som en sikker kandidat til denne opgave. Han er i hvert fald endnu en af de mange grunde til, at jeg er kommet meget på cafeen og fremadrettet vil komme endnu mere;-)
Åbningsdage:
  • Fredag d. 13. oktober – Alle er velkomne til at besøge den nye café i Rosengården under kulturnatten i København, for at se stedet og få en lille forfriskning.
  • Mandag d. 16. oktober åbner cafeen officielt fra kl. 08.00-19.00
  • Onsdag d. 18. oktober afholdes der åbningsreception fra kl. 15.00-24.00. Der vil være musik og blive serveret nogle snacks/finger-food og bobler. Jeg kommer i hvert fald!
  • Herefter vil cafeen være fast åben hver dag med aftenkort, også drinks og cocktails.

fullsizerender-jpg-1 fullsizerender-jpg-2 fullsizerender-jpg-3 fullsizerender-jpg-4 fullsizerender-jpg-5 fullsizerender-jpg (FAR’S DRENG, Rosengården 12, 1174 Kbh K) 

 

   

3 kommentarer

  • DonDiego

    God reklame 🙂 Pas på med at krydse de etiske grænser for en blogger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jens Diego Madsen

    Du virker til at værre den sødeste og dejligste person!
    Din kæreste må værre meget takmenlig!

    forsæt det gode arbejde!
    glæder mig allered til dit næste oplæg. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIG, MIG, MIG!