FAR’s DRENG(og pige)

I dag får i et indlæg, der måske godt kunne virke til at være sponsoreret, men det er det faktisk slet ikke! Det er blot fordi, at jeg ønsker at dele mit absolut yndlingssted- og café med jer i et forsøg på at spice mandagen lidt op: FAR’s DRENG.

FARS’s DRENG åbnede i 2015 på Ny Adelgade 7 i indre by. Personligt har jeg været der utallige gange, det er næsten på grænsen til at være det, man vil kalde for for meget, men jeg har bare været solgt fra første besøg. I har sikkert allerede været der, eller i hvert fald hørt om den, men her kommer den altså alligevel.

Cafeen er i to plan, lille og hyggelig. Maden, stedet og interiøret spiller perfekt sammen og udgør et sammenhæng, der skaber en fantastisk atmosfære til en hvilken som helst anledning: brunch med familien, en frokost med en god veninde eller en date med en sød fyr. Personligt kan jeg krydse alle 3 af;-)
Ydermere er det et oplagt sted til at hive computeren frem og få lavet noget hurtigt arbejde eller andet praktisk- jeg prøver i hvert fald at retfærdiggøre en del af mine mange besøg igennem dette. 

Udover at stedet er utrolig hyggeligt, så er deres mad klart nøglen til, at FAR’s DRENG også vandt AOK’s “byens bedste brunch/morgenmad 2017”-pris. Menukonceptet er enkelt og delikat og kommer godt rundt om både morgenmad og frokost. Priserne er overkommelige sammenlignet med den høje kvaliteten og ventetiden er minimal sat op imod, hvor populære de er og hvor stort et pres, der bliver lagt på den lille café af de mange besøgende.

Menukortet kan i se på deres hjemmeside herMine 3 favoritter er Sønnikes signatur, Frokosttallerken og deres Acai bowle til morgenmad, måske efterfugt af en af deres vildt gode vafler. Det var 4, jeg ved det godt, men jeg kan bare aldrig begrænse mig! Det skal selvfølgelig heller ikke være en hemmelighed, at vi spiser mere med øjnene, end vi nogensinde har gjort før, og de har formået at lave det, jeg vil kalde for københavns mest instavenlige mad og sted. I kan selv se her!

20067078_215904555603453_2254613597084712960_n20065896_245148132657821_4797021145809289216_n
For at sætte prikken over i’et vil jeg runde af med at gøre dem, der endnu ikke ved det, opmærksomme på, at der er endnu en FAR’s DRENG på vej. Lokalerne ligger i Rosengården tæt på Nørreport, og den ser simpelthen så flot ud! Menukortet bliver opdateret og kommer til at være gældende på begge cafeer. Herudover vil der blive tilføjet et aftenkort med ny lækker mad, vin og cocktails på den nye café.
Jeg vil ikke sige så meget mere, men klart opfordre alle til at komme ind og give det et kig. Jeg er helt sikker på, at alle vil gå derfra med en god oplevelse, et godt billede og måske en kæreste(ligesom jeg selv gjorde)! Det sidste kan jeg dog ikke garantere for, men hvis jeg må give endnu en hjælpende hånd, så vil jeg pege på ejeren, Dennis Holmberg, som en sikker kandidat til denne opgave. Han er i hvert fald endnu en af de mange grunde til, at jeg er kommet meget på cafeen og fremadrettet vil komme endnu mere;-)
Åbningsdage:
  • Fredag d. 13. oktober – Alle er velkomne til at besøge den nye café i Rosengården under kulturnatten i København, for at se stedet og få en lille forfriskning.
  • Mandag d. 16. oktober åbner cafeen officielt fra kl. 08.00-19.00
  • Onsdag d. 18. oktober afholdes der åbningsreception fra kl. 15.00-24.00. Der vil være musik og blive serveret nogle snacks/finger-food og bobler. Jeg kommer i hvert fald!
  • Herefter vil cafeen være fast åben hver dag med aftenkort, også drinks og cocktails.

fullsizerender-jpg-1 fullsizerender-jpg-2 fullsizerender-jpg-3 fullsizerender-jpg-4 fullsizerender-jpg-5 fullsizerender-jpg (FAR’S DRENG, Rosengården 12, 1174 Kbh K) 

 

MIG, MIG, MIG!

Jeg tænker, at jeg ikke ikke kan nøjes med de 5 hurtige fra sidste indlæg til at skitsere hvem jeg er- selvom det kan virke fristende.

Jeg hedder som sagt Aleksandra Michalakis Albér og jeg er 21 år gammel, og så er der vist heller ikke nogen, der er i tvivl om det længere. Jeg forestillede mig, at det kunne være fornuftigt lige at nævne én gang mere i det her indlæg for at uddybe og forklare hvor mit navn kommer fra. Mit navn stammer nemlig fra Grækenland, hvilket jeg også gør- halvt i hvert fald! Min far er græsk og min mor er dansk. Mere præcist kommer min fars side af familien fra øen Kreta, i en meget lille og gammel landsby. Mine forældre mødte hinanden i grækenland (vi kender allesammen historien), selv blev jeg født i Danmark, men boede på Kreta det første år af mit liv, herefter flyttede vi alle 3 tilbage til Danmark, da det danske system er en del mere attraktivt at opfostre et barn i.

Personligt ser jeg det at høre til to forskellige steder i verden som en gave og jeg føler mig enormt priviligeret. Jeg kan rejse frit og besøge min familie når som helst. Grækenland er smuk, og mit tilhørsforhold dertil og deraf mange besøg, efterhånden utallige, er grunden til, at jeg i dag kan føle mig mere eller mindre berejst. Min verden er på trods af at høre til to forskellige steder, heldigvis hel og intakt- i modsætning til mange andres skæbne, der ikke kun flytter, men flygter.

img_9742

img_0134_2

Jeg bor i københavn og har gjort det i 4, snart 5 år. Det har jeg dog ikke altid gjort. Jeg er opvokset i en lille by, der hedder Hundested. Hos nogle vil der måske ringe en klokke i forbindelse med en sommerhus tur, måske en tur over med Rørvigfærgen, for andre vil den måske blive sat på landkortet for første gang, hvilket nok er tilfældet for de fleste, haha! Jeg var glad for Hundested som barn. Jeg var glad for min skole, mine veninder og min sport, men efter mit efterskoleophold i 10. klasse føltes Hundested næsten lidt for lille at komme tilbage til. Derfor valgte jeg at flytte til København med min veninde Lærke, der havde det på samme måde som mig, da vi var 17 år gamle. Vi flyttede ind i en lille fin lejlighed på Østerbro og startede begge på Gefion gymnasium. Det føltes helt rigtigt på daværende tidspunkt, og det kunne simpelthen bare ikke gå hurtigt nok for mig. Set i bakspejlet er jeg sikker på, at en smule tålmodighed fra min side ikke havde skadet. Selvfølgelig hjalp det mig til at modnes i en forholdsvis tidlig alder, på nogle punkter altså, men på samme tid var det som om, at andre vigtige ting for min alder forsvandt lidt ud af mit fokus, og jeg flatterede og dyrkede lidt det, som jeg nu synes var “sejt”. Jeg er kun glad for at være opvokset i Hundested og er ikke i tvivl om, at jeg personligt havde alt for travlt med at blive voksen.

Jeg studerer lige for tiden ikke. Jeg er som nævnt i forrige indlæg droppet ud af jurastudiet for at gå en helt anden vej. Til november skal jeg læse matematik op på B-niveau (et af mine absolut svage punkter, der garanteret kan komme til at forårsage en mindre krise hos mig, men det bliver spændende!).

Jeg har på nuværende tidspunkt masser af tid til at starte et projekt som det her op- så meget tid, som jeg sikkert aldrig får igen. Jeg arbejder et par gange om ugen, og ellers går det meste af min tid med at kigge min lille hundehvalp i øjnene:-) Jeg følte mig ærligt talt nok en smule ensom de første år efter, at jeg var flyttet til København, på trods af, at jeg skabte en masse nye relationer og aldrig før havde omgivet mig med så mange mennesker som på daværende tidspunkt. Jeg har nok altid haft lidt svært ved at finde ud af, hvilket ben jeg skal stå på i forhold til, hvordan jeg gerne vil ses og forstås. Jeg har altid haft svært ved at være alene, men på samme tid nydt det- hvis det overhovedet giver mening? Det er noget, jeg ofte er blevet kritiseret for, og en ting jeg tit kommer til at skulle undskylde for. Jeg er bare en personlighed, der er i kraft af andre, og det har jeg lært at være helt okay med i dag. Udover det, så har jeg en stærk tendens til at køre samtaler ud af at sidespor- ligesom jeg har gjort lige nu! Så Tilbage til min hundehvalp- så kommer der ikke til at være noget, der hedder ensomhed fra nu af, kun tosomhed:-)

Jeg beklager for den en smule tunge mængde af tekst i det her indlæg- sådan kommer det altså ikke altid til at være!

img_1049img_9564

 

Ja undskyld, at jeg er her, men det er jeg altså nu!

Det her er tusind gange sværere end jeg lige umiddelbart havde regnet med. Min første skriveblokade ramte da jeg skulle vælge om jeg ville lægge ud med at skrive Hej, velkommen eller godaften, men nu springer jeg bare ud i det og skriver: Velkommen til min blog og det, der forhåbentligt bliver mit frirum fremadrettet.

Det er sjovt, at man kan reflektere så meget over hvordan noget vil blive taget imod af andre, når man endnu ikke har én eneste fast læser at skuffe, udover sig selv. Når det så er sagt, så skal vi jo allesammen starte et sted. Jeg vil bruge mit første indlæg på at prøve at forklare hvem jeg selv er og hvad jeg ønsker at skrive om herinde. Eftersom, at hensigten med min blog er, at den skal sammenspille og samarbejde med min veninde Melinas blog, der pt. stadig er under opsejling, men vil være oppe at køre i løbet af oktober, har jeg lokket hende til at sidde med og skrive det her indlæg sammen med mig.

Idéen kort fortalt er, at vi er to unge piger, der er meget ens. Vi bor i den samme by, vi har samme baggrund/nationalitet, vi har gået på det samme gymnasie og har hængt sammen fra barns ben og dermed kender hinanden ud og ind. Vi har haft de helt samme forudsætninger og samme udgangspunkt, men derimod ikke altid den samme tilgang til alt. Ser man derfor på hvor vi hver især er i dag, er det tydeligt, at vi har bygget og brændt helt forskellige broer. Det her kan måske være lidt svært at forstå, vi synes nemlig også selv, at det er lidt svært at forklare! Hvis i er interesserede i at høre mere, så må i jo holde jer til;-)

Helt klassisk og traditionen tro får i de 5 hurtige om mig. Tag godt imod mig!

Jeg hedder Aleksandra Michalakis Albér og mit navn løfter i sig selv sløret for, at jeg ikke er helt 100% dansk.

Jeg er 21 år gammel, men føler mig desværre ikke altid sådan.

Jeg bor i København sammen med min kæreste, hvor i København helt præcist kommer sikkert til at svinge fra indlæg til indlæg, da jeg ligesom mange andre unge i byen er på konstant lejeboligjagt haha.

Jeg studerer lige for tiden ikke, da jeg lige inden sommerferien besluttede mig for at droppe ud og gå efter en bedre fornemmelse. Derimod har jeg studeret jura på Københavns Universitet, men valgte at stoppe efter 2. semester, da jeg fandt ud af, at dette ikke var noget for mig!

Jeg har den mest nuttede lille hvalp(hvis jeg selv skal sige det), der hedder Diego. Ham slipper i bestemt ikke for at høre meget
mere om!

img_0407 img_0408